En sand kliché
- Jeg har aldrig fortrudt det. Det er mit kald det her.
Social- og sundhedshjælper Heidi Bojsen lavede et stort skifte i sit arbejdsliv da hun for 6 år siden startede i Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune efter at have været kontoransat i mange år.
- Jeg har aldrig fortrudt det. Det er mit kald det her. Siden har jeg også taget en uddannelse. Det er jeg meget stolt af. Jeg kunne tage den på 17 uger, fordi jeg havde så meget praktisk erfaring. Det er ikke ensbetydende med, at vores ufaglærte gør et dårligt stykke arbejde. Slet ikke. Men jeg er stolt af min fagnål, siger Heidi Boysen og kigger ned på den lille gyldne emblem, der hænger på hendes bryst. Et emblem man får, som færdiguddannet og symboliserer faglig stolthed
- Ja, jeg er bange for at tabe den, smiler hun.
Det kan lyde som en kliché, men det Heidi Bojsen bedst kan lide ved sit job er, at hun betyder noget for andre mennesker.
- Jeg kan se på ”mine” borgere, at jeg har gjort en forskel, når jeg har været hos dem. Som medarbejdere er jeg ærekær. Jeg står inde for det arbejder, jeg laver, og når en af ”mine borgere” har brug for hjælp, så går jeg rigtig lang for at undersøge alt det jeg kan, så de kan få den hjælp, de har brug for, fortæller Heidi Boysen.
Noget andet Heidi er glad for er hendes forhold til kollegerne.
- Jeg sætter pris på ærligheden, vi kolleger har mellem os, og at de andre ved at de kan komme til mig, og så dét at de har tillid til mig. Jeg har arbejdet fire år som ufaglært og prøvede så en måned på plejehjem men det er hjemmeplejen jeg brænder for.
- Vi har en fælleschat på vores telefoner. Har vi brug for hjælp, så skriver vi derinde. Og hvis vi har tid i overskud – så skriver eller ringer vi også, og så kommer vi ud og hjælper hinanden.
Heidi Bojsen drømmer om at uddanne sig videre, gerne inden for demensområdet.
Heidi Bojsen, på vej på en af flere transportmuligheder